Hvis du gerne vil fungere som ledsager for en 17-årig bilist, skal du opfylde en række krav:
• Du skal være minimum 30 år
• Du skal have haft kørekort til kategori B (alm. bil) i de seneste 10. I den periode må kørekortet ikke have været frakendt – hverken betinget eller ubetinget.
• Du skal have et gyldigt kørekort til kategori B (almindelig bil), der er udstedt i Danmark.
• Du skal altid medbringe dit kørekort
• Du skal til enhver tid lovligt kunne køre bilen. Dvs. at du ikke må have en promille over 0,5, have indtaget ulovlige stoffer eller være så træt eller syg, at du ikke kan køre bilen forsvarligt.
Se mere på hjemmesiden for sikker trafik
Når I kører, er det din opgave at give råd og vejledning til den 17-årige og hjælpe ham/hende med at bevare overblikket på turen.
Det er den 17-årige, der er juridisk fører af bilen og dermed har ansvaret for kørslen.
Både den 17 årige og den voksne ledsager skal opfylde en række krav for at måtte køre sammen. Det er vigtigt at sætte sig grundigt ind i reglerne, så træningen bliver både lovlig og sikker.
Se de gældende regler her
Det er den 17 åriges ansvar at fortælle ledsageren om de krav, han/hun skal opfylde for at køre med den 17 årige ved rattet. Den 17 årige skal kunne dokumentere overfor politiet, at ledsageren er bekendt med kravene.
Både ledsager og fører udfylder og underskriver en særlig ledsagerblanket før I kører, så er begge er sikre på, at ledsageren ved, hvilke krav, han/hun skal opfylde.
På Færdselsstyrelsens hjemmeside er en blanket, I kan bruge.
Hav altid blanketten med, når I kører sammen. Så kan den vises til politiet, hvis I bliver stoppet.
Husk, at du som ledsager ledsager skal sidde på forsædet ved siden af den 17 årige
Du finder blanketten fra færdselsstyrelsen her
Det er ikke et krav, at den 17 årige beder om at se sin ledsagers kørekort. Men det er en god idé. Så er I begge to også sikre på, at kørekortet ikke fx er blevet glemt derhjemme.
Ledsageren skal altid have sit kørekort med, når han/hun kører med dig. Hvis ledsageren ikke har sit kørekort med, får han/hun en bøde.
den 17 årige kan også få en bøde, hvis han/hun er bekendt med, at ledsageren ikke har sit kørekort med.
Det er en god idé for den 17 årige at træne så meget som muligt sammen med en eller flere voksne, som han/hun har det godt sammen med, har tillid til og som er gode til at lære fra sig.