Særlig Køreundervisning
Som ny bilist med under 3 års erfaring vil du allerede ved 2. klip i kørekortet få kørselsforbud. Kortet inddrages indtil du har taget 'særlig køreundervisning' og bestået en kontrollerende køreprøve.
Har du fået et kørselsforbud, skal du aflevere dit kørekort til politiet. Du kan først få kørekortet igen, når du har gennemgået særlig køreundervisning og har bestået en kontrollerende køreprøve. Skyldes kørselsforbuddet alene spirituskørsel, skal du i stedet gennemgå et kursus i Alkohol, Narko og Trafik.
Kørselsforbud er en hård dom, men vi hjælper dig med at få det bedste ud af situationen: Din Instruktør er ekspert på sit felt, og du vil naturligvis også komme meget lettere igennem forløbet end da du tog kørekort.
Lektionsplanen for Særlig Køreundervisning følger lektionsplanen for Alm. Bil kat B; dog med den forskel at du kun har halvt så mange kørelektioner på vejene ( 8 praktiske kørelektioner) - og du slipper for at skulle tage kurserne på de køretekniske anlæg om igen.
Kontakt os for personlig rådgivning med udgangspunkt i din aktuelle situation.
OBLIGATORISK INDHOLD
Særlig Køreundervisning
Særlig Køreundervisning: teoridelen følger et almindeligt teorikursus - 8 moduler; vekslende med 8 praktiske kørelektioner på vej.
Se din lektionsplan
du tilmelder dig et alm. teorihold og noterer at det drejer sig om "særlig køreundervisning"