Den 1. januar 2017 starter en 3-årig forsøgsordning, hvor man som 17-årig kan tage kørekort, og derefter køre bil sammen med en erfaren bilist som ledsager, til man fylder 18 år.

Få alle fakta på hjemmesiden for rådet for sikker trafik og færdselsstyrelsen

Til dig der vil tage kørekort som 17 årig

Fra 1. januar 2017 kan du starte på køreskolen, når du er 16 år og 9 måneder.

Du skal igennem præcis samme køreuddannelse som dem, der tager kørekort som 18-årige.

Før du starter på køreskolen, skal du sikre dig, at begge dine forældre (indehavere af forældremyndigheden) vil give dig tilladelse til at køre bil som 17-årig.

De skal skrive under på, at de giver dig lov på din ansøgning om kørekort.
Hvis dine forældre har fælles forældremyndighed, skal de begge to skrive under. Det gælder også, hvis de fx er skilt eller ikke bor sammen.

Du får tilsendt samtykkeerklæringen ved holdstart eller du kan hente den på linket.

Du kan tidligst gå til praktisk køreprøve, når du er fyldt 17 år.

Se mere her

Til dig, som vil være ledsager for en 17-årig

Hvis du gerne vil fungere som ledsager for en 17-årig bilist, skal du opfylde en række krav:
•    Du skal være minimum 30 år
•    Du skal have haft kørekort til kategori B (alm. bil) i de seneste 10. I den periode må kørekortet ikke have været frakendt – hverken betinget eller ubetinget.
•    Du skal have et gyldigt kørekort til kategori B (almindelig bil), der er udstedt i Danmark.
•    Du skal altid medbringe dit kørekort
•    Du skal til enhver tid lovligt kunne køre bilen. Dvs. at du ikke må have en promille over 0,5, have indtaget ulovlige stoffer eller være så træt eller syg, at du ikke kan køre bilen forsvarligt.

Se mere her