Trin for trin ..
Instruktøren øger sværhedsgraden af øvelserne ubemærket i takt med din stigende rutine.
Din træning i trafikken vil altid foregå med samme personlige Instruktør.
Det kommer dig især til gode på vejene, hvor det er vigtigt, at du kan yde dit bedste og tilegne dig færdighederne gradvist og effektivt.
Øvelserne, som foregår på faste, gennemprøvede øvelsesstrækninger, vil altid blive gennemgået kort forinden i din teoriundervisning.
Instruktøren vil køre i en bil bag ved dig og guide dig gennem trafikken via et lukket samtaleanlæg.
Din Instruktør øger sværhedsgraden af øvelserne i takt med din stigende rutine og sikkerhed. Har du behov for lidt mere rutine, før I går videre til næste lektion, kan I aftale en supplerende kørelektion.
Køreskolen stiller MC tøj, hjelm, handsker og støvler til rådighed for øvelseskørslen
Praktiske øvelser
1. PRAKTIK PÅ VEJEN
Den praktiske undervisning, 13 lektioner á 45 minutter, gennemføres jvf. din lektionsplan over 5 moduler.